Book en bibliotekar
Har du brug for hjælp til at søge litteratur til en skoleopgave, hjælp til at bruge din tablet eller Digital Post? Så kan du booke en bibliotekar og få hjælp.
Hvad er Book en bibliotekar?
Du kan booke op til en time med en velforberedt bibliotekar, der hjælper dig med at navigere i det digitale. Vi giver introduktion til bibliotekets digitale tilbud eller offentlige digitale løsninger, hjælper studerende med litteratursøgning og støtter begyndere på nettet. Vores mål er at give dig hjælp til selvhjælp, så du med tiden bliver selvhjulpen på nettet.
Hvad kan du få hjælp til?
Vi tilbyder blandt andet hjælp til:
- materialesøgning til studieopgaver eller fornøjelse
- brug af bibliotekets digitale tilbud, som netlydbøger, ebøger og filmstreaming
- at bruge din tablet
- digital post
- brug af sociale medier
- virk.dk
- borger.dk
- internet for begyndere
Hvad kan du ikke få hjælp til?
Når vi guider dig til
- at bruge Skat.dk, Borger.dk og Virk.dk, kan vi ikke gå ind i egentlig sagsbehandling
- at oprette NemID/MitID/logge på netbank, skal du selv beslutte og udføre overførsler af penge, tilmelding/framelding mv.
- at finde en lov, foretager vi ikke juridisk vurdering
- at finde litteratur og netressourcer, hjælper vi ikke med din opgaveformulering