Særligt for dig, der ikke kan komme på biblioteket
Biblioteket kommer til dem, der ikke selv kan komme til biblioteket.
Hvad er "biblioteket-kommer"
”Biblioteket-kommer”-ordningen er et tilbud til de af kommunens borgere, som ikke selv kan komme på biblioteket på grund af gangbesvær, langvarig sygdom eller andet handicap. Alle, som er tilmeldt biblioteket-kommer ordningen, kan få bragt bøger og andre materialer hjem fra biblioteket. Biblioteksbetjenten bringer bøger og andre materialer ud én gang om måneden og tager samtidig det læste med tilbage.
Hvad kan jeg låne
Du kan låne det samme som alle andre biblioteksbrugere. Det vil sige bøger, tidsskrifter, musik-cd’er, videofilm, cd-rom’er og lydbøger, som er bøger indlæst på cd eller mp3. For svagtseende er der desuden bøger med stor skrift.
Tilmelding
Du skal tilmeldes for at bruge biblioteket-kommer ordningen. Det er gratis at være med i biblioteket-kommer ordningen. Interesserede er altid velkomne til at kontakte os for at høre nærmere.