Foredrag

Kim Blæsbjerg: De bedste familier

Fotograf Lea Meilandt
Kom og hør Kim Blæsbjerg fortælle om sin prisvindende roman De bedste familier.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
For voksne: 65 kr.
Sted
Aulaen, Dragør Skole, Vestgrønningen 9

Kim Blæsbjerg fortæller om arbejdet med romanen

Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin.

Blæsbjerg fortæller også om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.

Bogens modtagelse

Han vil desuden komme ind på bogens modtagelse og fortælle om de reaktioner, han har fået. Og så tager han gerne imod spørgsmål fra publikum.

Om De bedste familier

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om. 

De bedste familier følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken.