Pris til Margaret Atwood

I år gik H.C. Andersen Litteraturpris til Margaret Atwood for hendes forfatterskab.

Af Pia Kragskov Olsen

Foto: Robert Wengler

Prisoverrækkelse i Odense

Margaret Atwood fik søndag den 27. oktober overrakt H.C. Andersen Litteraturpris ved en højtidelighed i musikhuset ODEON i Odense.

Komiteens begrundelse for at give Atwood prisen

Atwood har altså, i lighed med H.C. Andersen, formået at anvende traditionelle fortælleformer, men videreudviklet dem til den samtid de er skrevet i. Atwood er i denne sammenhæng aktivt og kritisk gået ind i diskussionen om genre ved at insistere på at anvende betegnelsen ’spekulativ fiktion’ om værker som The Handmaid’s Tale eller MaddAddam snarere end ’science fiction’, som hun generelt anser for mandsdomineret, teknologifetichistisk og futuristisk snarere end samtidsorienteret.

Igen er hun - meget lig Andersen – både kritisk og kunstnerisk dybt engageret i litteraturens politiske og etiske potentiale gennem nyskabende hybrider af traditionelle og nyere fortælleformer.

Læs mere på hjemmesiden Hans Christian Andersen Literature Award