Børnebiffen
Et bibliotekstilbud til de yngste og deres forældre.
Film og musik for de små
Stort udvalg og let at bruge
Børnebiffen.dk rummer næsten 400 titler. Ligesom på Filmstriben skal brugerne gå ind på sitet via deres bibliotekslogin. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film man kan se på Børnebiffen.dk. Portalen Børnebiffen.dk er fyldt med flotte og stemningsfulde billeder fra de mange spændende film og er enkel og inspirerende for børnene at klikke rundt på – alene eller sammen med en voksen.
Kvaliteten er i højsædet
Alle filmene er valgt ud fra et princip om, at de skal være i øjenhøjde med børnene og passe til deres alder. Filmene må også gerne give det velkendte et twist og vække til eftertanke. Også hos resten af familien.
Bemærk at enkelte digitale tilbud kan kræve oprettelse af brugerprofil, download af udbyderens app samt accept af udbyderens vilkår og betingelser før du får fuld adgang til alle funktioner. Det er på eget ansvar, når du downloader en app og accepterer udbyderens betingelser. Læs derfor altid vilkår og betingelser grundigt før du tilmelder dig.
